Ousia Retreat Montenegro 2025

YIN YOGA • EVENTYR • VIDUNDERLIG NATUR • KVINDEKRAFT NYDELSE

 

Ousia Retreatet i Montenegro er skabt for at tage dig med på en dyb og sand rejse ind i dig selv. Vi kombinerer sund vegetarisk kost, intens yin yoga, smukke vandreture og livgivende dans med inspirerende filosofiske drys – altsammen midt i Montenegros storslåede natur.

 Genfind din kvindelige ynde og sensualitet. Genopdag din evne til blot at være til og glæden over at være opmærksomt tilstede i din krop. Lad naturen atter få plads og betydning i dit liv så det igen bliver ligetil for dig at vælge dit autentiske og levende liv – for dig selv, for de mennesker du elsker og for den jord du lever på.

Datoer i 2025:

27 sep – 3 okt på “The Grove” i Stari Bar

OM RETREATETS ELEMENTER:

Datoer i 2025:
27 sep – 3 okt på “The Grove” i Stari Bar

Ousia Retreat Montenegro er et eksklusivt kvinderetreat, et kærligt rum, med plads til dig, med alt hvad du er og kommer med. En tidslomme fyldt med dans, yin yoga, natur og næring – for både krop og sind.

Ousia Yin Yoga. En yogaform som er meget mere end blot kropshelende stillinger. Det er en livsfilosofi og en helt utrolig hjælp til at skabe frihed i både krop og sind. Yin er indre ro og grounding, det er fleksibilitet og fokus. Det er rummelighed og glæde. Ousia yin yoga understøtter kvindekroppen på en helt unik måde og støtter fordøjelse, udrensning og søvn samtidig med at det afhjælper stress, angst og negative tankemønstre. Det er en simpel men kraftfuld praksis, som efter retreatet, forhåbentlig vil være med dig resten af dit liv. Under retreatet vil vi praktisere yin yoga hver dag og du vil uden tvivl mærke forandringer i din krop.

Cleansing. I løbet af ugen vil vi arbejde intensivt med at understøtte kroppens naturlige udrensning. Med daglig taoistisk yin yoga praksis, dans og bevægelse, langsomhed og dybe pauser, vil vi starte eller styrke en livsstil, hvor vi nemt og uden behov for udrensningsprogrammer, slankekure mm, kan afgifte og cleane kroppen hver eneste dag i resten af vores liv.
Under elementet “Cleansing” hører også 7 dages dages plantebaseret kost, som understøtter kroppens fordøjelse og udrensning og som, sammen med morgendetox ritual, vil serveres på bestemte tidspunkter i overensstemmelse med de taoistiske principper for balance og udrensning.

Natur. Montenegro er et lille, magisk og naturrigt land. The Grove ligger i unik montenegrinsk natur, med olivenlunde, smukke og rå klippeformationer, små skjulte floder og strande og et væld af granatæbler og appelsiner. Med vandrestier, uforstyrrede skove og floder lige udenfor, er der rig lejlighed for vandringer gennem det karakteristiske montenegrinske landskab.

Ousia. Den særlige, kvindelige væren. Retreatet er for alle kvinder, uanset erfaring og alder. Kom og nyd stilheden og nærværet i på dette unikke, smukke sted på jorden og allervigtigst; nyd dig selv og giv dig selv den gave at forbinde dig til din sande væren og din kvindelige essens.

 Ousia Retreat på “The Grove” i Stari Bar

27 sep.- 3 okt

 

“The Grove” ligger for foden af Mount Rumija,omgivet af olivenlunde, grantæbletræer og hemmelige vandløb og kilder.
Stedet er en renoveret olivenmølle, ombygget til hotel og retreatsted. Der er en unik montenegrinsk charme i den gamle, sjælfulde bygning og med vandrestier, olivenlunde og en ren, klar flod at bade i lige uden for døren, er “The Grove” et helt vidunderligt sted.

“The Grove” ligger i udkanten af byen Stari Bar. Der er fem kilometer ned til Adriaterhavet. Byen er lille, men var engang en historisk vigtig fæstningsby omgivet af vidunderlig natur og et mere end 2000 år gammelt oliventræ.

Inklusiv i prisen:

  • Overnatning i charmerende værelser på “The Grove”
  • Fuld plantebaseret kost og forplejning
  • Undervisning i taoistisk yin yoga, nydelsesfuld bevægelse, cyklus og meget mere
  • Idéer til understøttelse af kroppens evne til detox
  • Guidede vandreture, silent walks og natur-sessioner
  • Konkret inspiration til en livsstil i overensstemmelse med yin yoga og naturens cyklus
  • Guidede visualiseringer og mentale øvelser i bevidst nærvær
  • Te, sunde snacks og øko frugt i løbet af dagen

Værelsestyper og pris:
Plads på enkeltværelse med eget badeværelse: (Udsolgt)
Plads på delt dobbeltværelse med eget badeværelse (for to der rejser sammen): (Udsolgt)
Plads på delt quattroværelse med flere badeværelser på gangen, (brede køjesenge, med over/under): 8.350 kr.

“The Grove” ligger 60 minutters kørsel fra Podgorica lufthavn og 90 minutters kørsel fra Tivat Lufthavn.
For transportmuligheder, afhentning i lufthavn mm, se længere nede på siden.

Retreatet starter lørdag d. 27 september, ankomst mellem kl. 15 – 18.
Vi slutter igen fredag d. 3 oktober, afgang ca. kl. 10

Nyd galleriet herunder for at for en visuel fornemmelse af den smukke gamle olivenmølle og Stari Bar området.

TILMELDING OG BETALING
Når du tilmelder dig et af retræterne i Montenegro betaler du et depositum på 2.500 kr.
Dit depositum er bindende og kan ikke refunderes ved afbud, men kan evt overføres til et andet event. Restbeløbet bedes betalt senest d. 25 juli 2025. Det er også muligt at betale restbeløbet i rater. Skriv i din tilmelding, hvis du ønsker dette.

Vigtigt: for at kunne fordele værelserne efter hver enkelts ønsker, er det vigtigt at du skriver i kommentarfeltet hvilke datoer og hvilken type værelse og dermed pris du booker.

Har du lyst til at være med? Reservér din plads ved at klikke her:

ARRANGØR OG UNDERVISER:
Siff Cecilie Mossin

Grundlægger og underviser af Ousia Yin Yoga; kvinderetreats, workshops og uddannelse.

I de sidste otte år har jeg arbejdet intensivt med taoistisk yin, naturconnection og kvindevisdom.

Jeg er cand.mag i Filosofi med speciale i eksistentialisme og menneskets forhold til naturen.
Og naturens afgørende betydning for det moderne, vestlige menneske. Derudover skøntlitterær forfatter.

Og så har jeg mange års erfaring og uddannelse inden for holistisk og plantebaseret ernæring, nydelsesfuld bevægelse og rituelle rum.

“Bevægelse, og især yin yoga og dans handler for mig om at skabe frihed; først i kroppen, så i sindet og så i selve livet.
At være tilstede i kroppen her og nu og i sandhed mærke og nyde livsenergien der strømmer i den. Kroppen er en samarbejdspartner, en ven, som det er mere end værd at lytte til og den er en direkte vej ind i større frihed og mere nydelse – noget vi alle har brug for mere af.”

BÆREDYGTIGHED

Den største inspiration til grounding, til bevægelse, til forandring, til forbundethed, til yin og yang balance og kraft, er naturen. Den balance og harmoni vi søger i os selv, spejles af naturen på denne smukke planet, som er grundlaget for vores eksistens.

Af kærlighed og respekt for kloden og alt levende på den, gør vi alt hvad vi kan for at vores retreats, både ude og hjemme, er så bæredygtige som muligt og at vi kun efterlader os rene og kærlige fodspor.

  • Alle måltider, snacks, drikkevarer er veganske/vegetariske, økologisk og så vidt muligt lokalt producerede.
  • Alle produkter som bl.a. yogamåtter, udstyr, hygiejne produkter mm er lavet af kemi-fri og bæredygtige materialer.
  • Alt affald sorteres og genbruges når muligt.

TRANSPORT TIL MONTENEGRO OG DIT RETREAT-STED

Transport frem og tilbage til Montenegro og til og fra din retreat-lokation er det eneste du selv står for.

Der er afgange fra Danmark til Podgorica. Rejsetiden er omkring 5 timer med en mellemlanding. Lige nu ligger en returbillet til omkring 2.000 kr.

Fra lufthavnen er det muligt at tilvælge airport-transfer arrangeret af Siff og retreat-stedet.
Når vi nærmer os lidt mere vil en anbefalet flyafgang og mulighed for tilkøb af airporttransfer (300 kr. pr. person pr. tur, dvs for tur/retur transfer er det 600 kr) blive sendt ud. Der vil blive ét afhentningstidspunkt på ankomstdagen på ligeledes på afrejsedagen.
Man kan også sagtens selv stå for sin transfer, da der er et væld af taxier mm.