Yin yoga er for alle mennesker, både mænd og kvinder i alle aldre, størrelser og former.
Det er et unikt og værdifuldt supplement til vores almindelige muskel og puls-træning, fordi vi i yin yoga træner nogle andre af kroppens mere svært tilgængelige og indre dele, nemlig ligamenter, sener, led, knogler og bindevæv.
Yin yoga er på den måde en særlig dyb og powerfuld praksis, der, hvis vi som kvinder forstår vores rytmiske og cykliske natur.
Fra den allerførste menstruationsdag og gennem resten af en kvindes liv, vil kroppen hver eneste måned gennemgå en ny indre cyklus – et underliggende, kontinuerligt mønster, der påvirker kvinden på flere forskellige niveauer. I vores moderne, vestlige liv idag er vi mange kvinder der lever mere eller mindre ude af takt med vores unikke rytmiske og cykliske natur og mange oplever menstruation og senere overgangsalder som problematisk og ubehagelige.
Men det er ikke meningen at menstruation skal være forbundet med invaliderende smerte eller ubehag. Hvis vi derimod forsøger at se på vores cykliske natur med nye øjne, vil det vise sig at være et vigtigt redskab til at forbedre kvindes sundhed, fertilitet og livskvalitet.
Selve menstruationen er en refleksion af hvordan vi har levet, spist, sovet og bevæget os i den resterende del af måneden. Hvis man oplever ubehag i form af migræne, smerter, ubalancer mm, er det et tegn på at vi på nogle områder er ude af takt med vores cykliske natur og ikke har imødekommet kroppens behov i de forskellige faser af cyklussen.
Heldigvis er der helt konkrete ting at gøre for at bringe sig selv i overensstemmelse med sin cykliske natur. Små justeringer i kosten og særlige yoga asanas kan hjælpe til at balancere hormonbalancen, som er den vigtigste faktor i forhold til ubehag og uregelmæssige cyklusser.
Til sommer, på yin yoga retreatet for kvinder, vil vi ekstra meget i dybden med hvordan man kan leve i overensstemmelse med sin cyklus og de fantastiske ændringer det vil medføre at gøre det.
<3
[…] Læs også yin yoga og kvindelig sundhed. […]